lørdag den 9. november 2019

Oldtidsnyt

Oldtidsnyt skrives og redigeres af Steen Clausen. 

Hvis du vil bidrage så skriv til mig på steen@diapraxis.dk så kan jeg give dig skriveadgang.


Vi tager fat på at beskrive udviklingen fra Oldtidens forskellige kulturer, over vikingetiden, gennem kirketiden og frem til kongetiden præget af Frederiksborg Slot.

Hvorfor nu inddrage historien - ja helt fra oldtiden ?

For mig er det vigtigt at mærke den vertikale linje i livet som forbinder mig med jorden som jeg betræder og lever på og den fremtid som jeg er en del af og lever med. Det er for mig en fin bevidsthed at favne livet i.
Jeg er også favnet i en horisontalt linje i livet, som handler om de relationer jeg lever og virker sammen med i forskellige fællesskaber. Det kan være faglige, professionelle, personlige, kærlige, sjælelige, familiefællesskaber og ægteskaber - you name it.  Det er også mine relationer til naturen og de åndelige væsener, som filosoffen Martin Buber kalder det.

Og så er der jo alt det ind imellem som hører til både det ene og det andet stéd.


Oldtidsnyt vil skride frem som tiden tillader det.



fredag den 8. november 2019

De første mennesker


Thorsvang ligger i et område i Nordsjælland hvor der findes spor efter mennesker der levede for 11.000 år siden.

Oversigten gives bedst i trap danmark, 6 udgave fra 2018 siderne 116 - 120.

Kortet til venstre viser Hillerød med Tirsdagsskoven mod Nord, Attemosen mod syd, Gørløse mod vest og Brødeskov mod øst. Der er inden for dette område at vi finder mennesker tilbage for 13.000 år siden.

Ældre Stenalder i 

  • Bøllemosen helt op til Tirsdagsskoven vurderes til at være fra den ældre stenalder. Der er usikre udgravninger. Det fremgår af en undersøgelse Folkemuseet foretog i 2008. Her er linket til oplysningerne. Forundersøgelser i forbindelse med opførelsen af Frederiksbro i disse år viser fund fra ældre stenalder hvorfor vandstanden skal sikres i Bøllemosen. Der nævnes også en boplads ca. 150 m vest for Bøllemosen.
  • Attemosen syd for Hillerød mellem Nr.Herlev og Gørløse og vurderes til at være mellem  12.500 - 13.000 år gamle. 
  • Salpetermosen, der hvor det nye sygehus bliver bygget i disse år finder vi spor fra maglemosekulturen ca. 8.400 - 11.000 år gamle, senere bopladsspor fra 6000 - 7.400 år gamle.
  • Rokkestenen i Kjeldsvang ligger tæt på Tirsdagsskoven vurderes til at være bygget for 5.500 år siden.

Bronzealder

  • Boplads ved Favrholm, der hvor genbrugspladsen lige er taget i brug er 2.500 - 3.100 år gammel



udgravninger

Fra lokalplan 415 for Møllebro og miljøvurdering

Folkemuseet har anbefalet en arkæologisk forundersøgelse af de
ubebyggede matrikler ud mod Bøllemosen, grundet at der er gjort
fund syd for matr. nr. 6 an (Bøllemosen) af flere benredskaber fra
den ældre stenalder. 

Forundersøgelsen viste, at der lå endog meget
store mængder påkørt jord på området. Søgehuller mod syd,
fremviste relativ uforstyrrede moselag, under 1-1,5 m påkørt jord.
De store mængder påkørt jord har besværliggjort forundersøgelsen,
men da der fremkom moselag i alle søgegrøfter og - huller, er
det oplagt at betragte hele arealet som et stort moseområde.

"Folkemuseet i Hillerød har foretaget en arkivalsk kontrol og en besigtigelse af Møllebroområdet og oplyser i brev af 10. juli 2008, at de ikke har konkrete oplysninger om fund på de berørte matrikler. Museet oplyser dog samtidig, at der syd for projektområdet i Bøllemosen tidligere er fundet flere benredskaber fra den ældre stenalder. Da den sydlige del af projektområdet er en del af samme mose hvor fundene er gjort, vurderer Folkemuseet at der kan være mulighed for at gøre flere fund i området."

Ølskøb transport og veje - kilde mangler



Forbindelsen til Ølskøb fra Hillerød

Den har jo forbundet Hillerød med Søsterbyen Ølskøb længere vest paa (omtrent der hvor Nyhuse nu ligger), og det synes rimeligt, at de to Byer, der laa saa nær hinanden, ogsaa havde en bekvem Forbindelse.i Men hvor gik den Forbindelsesvej, før Frederik II. anlagde Diget og slog Vej over Sumpen? Vi skal helt Syd om Bøllemosen for at faa fast Grund under Fødderne, og det rimeligste er altsaa at tro, at Slangerupvejen ved Troldsbro har sendt en Arm over mod Ølskøb. Men det er altsammen kun Gisninger; vi ved intet om de virkelige Forhold.

Frederiksværksbanen invies 31.maj 1897 og føre videre til Hundested i 1916

Løngangsgade. Navnet stammer formentlig fra at det var en del af kongens - og hans betroede mænds sikre veje - den fra Slottet til Roskilde. Den gik fra ladegården ved slottet over favrholm til Roskilde. Kan ses på ældre kort.

Vejen bar dengang Navnet Gyden. Den søgte hen mod Ladegaarden gennem Slottets Kalvehave og løb herfra videre vestpaa, idet der Syd for den laa alle de smaa Vange, som Ølskøbs gamle Byjord var inddelt i, efter at Landsbyen selv var nedlagt i 1621, mens Ladegaardens store Vange laa Nord derfor.

Ved Herredsskellet hvor nu Harløsevej drejer af, og Ullerøds Jorder stødte op til Slotsmarken, laa et lille Vangehus med det mærkelige Navn » Ventegodt«. Efter dette kaldtes Vejen undertiden for Ventegodtsgyden8

Lægger man dette ind paa et Kort, viser det sig, at Landevejen udefter mod Vest har haft et
nordligere og mere uregelmæssigt Forløb end nu. Hvornaar har saa denne Regulering fundet Sted?

Helt bestemt kan det ikke siges. Men Gyden havde endnu sit gamle Forløb 1696, og da den
store Bebyggelse af Nyhuse begyndte i 1721 med Stutmesterboligen - nu Skolen med den berømte Rude - var den nye Linieføring af Vejlegemet en Kendsgerning. Da der netop samtidig fandt en Regulering Sted af Alleen fra Præstevangen ind mod den franske Slotspark, er det jo meget rimeligt at sætte Chausseen fra »Ventegodt<< og ind gennem Nyhuse til ca. 1720.

Hvad der ellers var af Adgangsveje, har altsaa engang været lukkede Kongeveje, kun beregnet for Majestæterne og deres Følge. De har været aflaasede med solide Porte og Bomme. Portene havde Porthamre og var knaldrøde. Vi kender Typen fra Jægers-borg Dyrehave. Regnskaberne i Frederiksborg Len gør det muligt at føre Kongevejens røde Porte tilbage til Christian IV.s
Tid.9Kun om een af disse Kongeveje har vi fuld Sikkerhed. Det er

x

torsdag den 7. november 2019

Konger og andre berømte

1559 - 1588 Frederik II
1588 - 1648 Christian IV
1648 - 1670 Frederik III
1670 - 1699 Christian V
1699 - 1730 Frederik IV
1730 - 1746

ølskøb -kilde mangler

Ølskøb nedlægges ca. 1620-21 efter at slottet er bygget færdigt


Omkring 1585 bosætter mange håndværkere sig i Hillerød og ølskøb. s.25 (HB.1925)
Forskelligt omtales som misbrug for beboerne.
Det første misbrug er at de ikke indhenter lensmandens tilladelse og hvis de ikke arbejder på Slottet da skal betale afgift. s.25-26
Det andet Misbrug vedrører Brugen af Slotskirken. Om dennbestemte Kongen, at kun de Beboere i Hillerød og Ølskøb, der var i hans eller Slottets Tjeneste, maatte søge den, medens de
andre skulde søge enten Herløv eller Tjæreby, hvilken af dissder var dem mest belejlig. s.26

Hovedskat-Fortegnelse fra 1645), hvor der til hver Skatteyder svarede et Personantal paa skulle vi kunne ansætte antallet af Indbyggere i Hillerød 1596 til omkring 300 Mennesker. 

Paa samme Tid skulde Ølskøb have haft omkring 260 lndvaanere, idet nemlig Mandtallet for denne Bys Vedkommende angiver Skatteydernes Antal til 29 Ugedags mænd. Af disse var 15 uden Tilnavn, medens to var Savskærere een Kalkslager, een Graver, to Vævere, een Skræder, een Bødker,'een Vognsvend, een Løber, een Dugsvend, een Kok, een Skolemester og een.Spillemand. Ølskøb havde altsaa gennemgaaet en lignende Udvikling som Hillerød, men den var endnu noget mindre end denne, og begge var de, som Mandtalsregisterne og forskellige Breve viser Hjemsted for Folk, der enten var eller havde været i kongens tjeneste. 

De følgende Skatteregistre viser os, at den ikke blot naaede, men endogsaa for en Tid var lidt større end Hillerød. Tallene stiller sig saaledes. 
I 1600 var der 33 Ugedagsmænd i Hillerød og samtidigt i Ølskøb 34 Ugedagsmænd og dertil 3 Drenge, der tjente for halv Løn; i 1610 var der 34 i Hillerød, medens Ølskøb var uforandret, i 1611 havde Ølskøb ogsaa Overvægten med 33 mod 32. 1612 derimod bragte Hillerød foran med 39 mod 24, men de to følgende Aar fik ølskøb Revanche, idet den havde 36 Ugedagsmænd og 4 Drenge for halv Løn mod Hillerøds 36 Ugedagsmænd. 


Derefter tog Hillerød imidlertid føringen, 1617 havde den 47 mod 30, 1618 52 mod 18, 1620 med 58 mod 32, for tilsidst at beholde sejren, da Ølskøb blev nedlagt.


Da Nedbrydeisen af Ølskøb først skete i det Aar, Slottet var færdigt, har vi sikkert i denne
Omstændighed et Fingerpeg om, hvorfor det ikke blev til noget med Ødelæggelsen af Hillerød.

Kongen har utvivlsomt ikke kunnet undvære nogen af de to Byer, saa længe Slottets Bygning stod
paa, thi det gjaldt jo om at skaffe Husly til de mange Arbejdere, som i den Anledning kom hertil. Spørger man, hvor denne forsvundnBy har ligget, kan Svaret gives med stor Sikkerhed.

Da Frederik II i 1585 forbød de Beboere i Ølskøb, som ikke var i kongelig Tjeneste, at komme i Slotskirken, henviste han dem til i Stedet at søge Tjæreby, 11 og at de virkelig gjorde det, viser Lensjordebøger 12 og Kirkeregnskaber 13 med al Tydelighed. Saaledes meddeler Tjærebyregnskabet, at af 36, der døde i 1619-20, var ikke mindre end 24 fra Ølskøb, medens 3 var fra Ullerød og 9 fra Harløse, Den Omstændighed, at Ølskøb har hørt til Tjæreby Sogn, gør det naturligt at søge dens Plads et Sted Vest for Frederiksborg.

I samme Retning viser ogsaa en Notits i Lensregnskabet for 1622-23, idet den omtaler et Vangehus mellem Ølskøbs og Ullerøds Vange; de har altsaa grænset op til hinanden.

Fuldstændig Sikkerhed faar vi endelig af Lensjordebogen for 1651-52, som oplyser, at Ølskøb var en lille By, der laa neden for Slottet og bestod af 12 Huse, og af Skattemandstallet fra 1622 og Lensregnskabet, 14 der siger, at Byen blev afbrudt uden for den Lille Ladegaard og Jorden indlagt i dennes Vang.

Paa Resens Kort fra o.1670 er Lille Ladegaard tydeligt afsat; den har ligget, hvor nu Hillerødsholm er.15 Og endelig siger Jessen i sin Amtsbeskrivelse 1753, at Ølskøb laa omtrent, ,,hvor nu de saakaldte nye Huse er". Ølskøb blev nedbrudt i 1621, 16 og i det følgende Aar nævnes der
adskillige Arbejder paa dens Jorder. paa dens Mark, en ny Blegeplads indrettedes sammesteds Grøft~

r gravedes i Engene og Moserne i dens Vang, Buske og Tuer (ialt 16566) blev ryddet, og derefter blev Jorden i denne forbedrede Tilstand udlagt i syv Vange, som var opkaldt efter Ugedagene.1

Tirdagsskoven er endnu et Minde om denne lnddeling.18 ·
Gerner19 skildrer Ølskøbs sidste Tid saaledes:

"Ja, end for Vesten laa en Landsby, som man kaldte
"Ølskøbing, hvilken blev, der Kongen det befalte,
"Den liden Ladegaard at lade rette ind,
"Nedbrudt og Jorden lagt did efter Kongens Sind.
"Den Jord blev særlig delt i syv adskilte Vange,
"Hver Dag i Ugen har en Vang sig til en Fange
"At vexle Kvæget om paa nyt forfrisket Græs,
"Naar man har høstet først i hver Vang sine Læs.
''Men hvad som afbrudt blev og kunde Bygning tjene.
''Det kom til Hillerød og sat paa den alene,
''Som kaldtes Bakken nu, saa kom det dog til Gavn,
''Som andres Skade var, dog alt i Kongens Navn.
side 32


Kilder

Abbed Vilhelm af æbelholt, 1912, foredrag grundvigs højskole / Steen
Hillerød bogen 1948. Særtryk af tiden indtil 1864
Hillerød bogen 1925.

  • tirsdagsskoven 31, 329
  • tranemosen, 102, 335
  • tranemosevangen, 56
  • trollesbro, 179





Oldtidsnyt

Oldtidsnyt skrives og redigeres af Steen Clausen.  Hvis du vil bidrage så skriv til mig på  steen@diapraxis.dk  så kan jeg give dig sk...