Ølskøb nedlægges ca. 1620-21 efter at slottet er bygget færdigt
De følgende Skatteregistre viser os, at den ikke blot naaede, men endogsaa for en Tid var lidt større end Hillerød. Tallene stiller sig saaledes.
I 1600 var der 33 Ugedagsmænd i Hillerød og samtidigt i Ølskøb 34 Ugedagsmænd og dertil 3 Drenge, der tjente for halv Løn; i 1610 var der 34 i Hillerød, medens Ølskøb var uforandret, i 1611 havde Ølskøb ogsaa Overvægten med 33 mod 32. 1612 derimod bragte Hillerød foran med 39 mod 24, men de to følgende Aar fik ølskøb Revanche, idet den havde 36 Ugedagsmænd og 4 Drenge for halv Løn mod Hillerøds 36 Ugedagsmænd.
I samme Retning viser ogsaa en Notits i Lensregnskabet for 1622-23, idet den omtaler et Vangehus mellem Ølskøbs og Ullerøds Vange; de har altsaa grænset op til hinanden.
Fuldstændig Sikkerhed faar vi endelig af Lensjordebogen for 1651-52, som oplyser, at Ølskøb var en lille By, der laa neden for Slottet og bestod af 12 Huse, og af Skattemandstallet fra 1622 og Lensregnskabet, 14 der siger, at Byen blev afbrudt uden for den Lille Ladegaard og Jorden indlagt i dennes Vang.
Paa Resens Kort fra o.1670 er Lille Ladegaard tydeligt afsat; den har ligget, hvor nu Hillerødsholm er.15 Og endelig siger Jessen i sin Amtsbeskrivelse 1753, at Ølskøb laa omtrent, ,,hvor nu de saakaldte nye Huse er". Ølskøb blev nedbrudt i 1621, 16 og i det følgende Aar nævnes der
"Ja, end for Vesten laa en Landsby, som man kaldte
Omkring 1585 bosætter mange håndværkere sig i Hillerød og ølskøb. s.25 (HB.1925)
Forskelligt omtales som misbrug for beboerne.
Det første misbrug er at de ikke indhenter lensmandens tilladelse og hvis de ikke arbejder på Slottet da skal betale afgift. s.25-26
Det første misbrug er at de ikke indhenter lensmandens tilladelse og hvis de ikke arbejder på Slottet da skal betale afgift. s.25-26
Det andet Misbrug vedrører Brugen af Slotskirken. Om denne bestemte Kongen, at kun de Beboere i Hillerød og Ølskøb, der var i hans eller Slottets Tjeneste, maatte søge den, medens de
andre skulde søge enten Herløv eller Tjæreby, hvilken af disse der var dem mest belejlig. s.26
Hovedskat-Fortegnelse fra 1645), hvor der til hver Skatteyder svarede et Personantal paa 9 skulle vi kunne ansætte antallet af Indbyggere i Hillerød 1596 til omkring 300 Mennesker.
Paa samme Tid skulde Ølskøb have haft omkring 260 lndvaanere, idet nemlig Mandtallet for denne Bys Vedkommende angiver Skatteydernes Antal til 29 Ugedags mænd. Af disse var 15 uden Tilnavn, medens to var Savskærere een Kalkslager, een Graver, to Vævere, een Skræder, een Bødker,'een Vognsvend, een Løber, een Dugsvend, een Kok, een Skolemester og een.Spillemand. Ølskøb havde altsaa gennemgaaet en lignende Udvikling som Hillerød, men den var endnu noget mindre end denne, og begge var de, som Mandtalsregisterne og forskellige Breve viser Hjemsted for Folk, der enten var eller havde været i kongens tjeneste.
Paa samme Tid skulde Ølskøb have haft omkring 260 lndvaanere, idet nemlig Mandtallet for denne Bys Vedkommende angiver Skatteydernes Antal til 29 Ugedags mænd. Af disse var 15 uden Tilnavn, medens to var Savskærere een Kalkslager, een Graver, to Vævere, een Skræder, een Bødker,'een Vognsvend, een Løber, een Dugsvend, een Kok, een Skolemester og een.Spillemand. Ølskøb havde altsaa gennemgaaet en lignende Udvikling som Hillerød, men den var endnu noget mindre end denne, og begge var de, som Mandtalsregisterne og forskellige Breve viser Hjemsted for Folk, der enten var eller havde været i kongens tjeneste.
De følgende Skatteregistre viser os, at den ikke blot naaede, men endogsaa for en Tid var lidt større end Hillerød. Tallene stiller sig saaledes.
I 1600 var der 33 Ugedagsmænd i Hillerød og samtidigt i Ølskøb 34 Ugedagsmænd og dertil 3 Drenge, der tjente for halv Løn; i 1610 var der 34 i Hillerød, medens Ølskøb var uforandret, i 1611 havde Ølskøb ogsaa Overvægten med 33 mod 32. 1612 derimod bragte Hillerød foran med 39 mod 24, men de to følgende Aar fik ølskøb Revanche, idet den havde 36 Ugedagsmænd og 4 Drenge for halv Løn mod Hillerøds 36 Ugedagsmænd.
Derefter tog Hillerød imidlertid føringen, 1617 havde den 47 mod 30, 1618 52 mod 18, 1620 med 58 mod 32, for tilsidst at beholde sejren, da Ølskøb blev nedlagt.
Da Nedbrydeisen af Ølskøb først skete i det Aar, Slottet var færdigt, har vi sikkert i denne
Omstændighed et Fingerpeg om, hvorfor det ikke blev til noget med Ødelæggelsen af Hillerød.
Kongen har utvivlsomt ikke kunnet undvære nogen af de to Byer, saa længe Slottets Bygning stod
Kongen har utvivlsomt ikke kunnet undvære nogen af de to Byer, saa længe Slottets Bygning stod
paa, thi det gjaldt jo om at skaffe Husly til de mange Arbejdere, som i den Anledning kom hertil. Spørger man, hvor denne forsvundne By har ligget, kan Svaret gives med stor Sikkerhed.
Da Frederik II i 1585 forbød de Beboere i Ølskøb, som ikke var i kongelig Tjeneste, at komme i Slotskirken, henviste han dem til i Stedet at søge Tjæreby, 11 og at de virkelig gjorde det, viser Lensjordebøger 12 og Kirkeregnskaber 13 med al Tydelighed. Saaledes meddeler Tjærebyregnskabet, at af 36, der døde i 1619-20, var ikke mindre end 24 fra Ølskøb, medens 3 var fra Ullerød og 9 fra Harløse, Den Omstændighed, at Ølskøb har hørt til Tjæreby Sogn, gør det naturligt at søge dens Plads et Sted Vest for Frederiksborg.
Da Frederik II i 1585 forbød de Beboere i Ølskøb, som ikke var i kongelig Tjeneste, at komme i Slotskirken, henviste han dem til i Stedet at søge Tjæreby, 11 og at de virkelig gjorde det, viser Lensjordebøger 12 og Kirkeregnskaber 13 med al Tydelighed. Saaledes meddeler Tjærebyregnskabet, at af 36, der døde i 1619-20, var ikke mindre end 24 fra Ølskøb, medens 3 var fra Ullerød og 9 fra Harløse, Den Omstændighed, at Ølskøb har hørt til Tjæreby Sogn, gør det naturligt at søge dens Plads et Sted Vest for Frederiksborg.
I samme Retning viser ogsaa en Notits i Lensregnskabet for 1622-23, idet den omtaler et Vangehus mellem Ølskøbs og Ullerøds Vange; de har altsaa grænset op til hinanden.
Fuldstændig Sikkerhed faar vi endelig af Lensjordebogen for 1651-52, som oplyser, at Ølskøb var en lille By, der laa neden for Slottet og bestod af 12 Huse, og af Skattemandstallet fra 1622 og Lensregnskabet, 14 der siger, at Byen blev afbrudt uden for den Lille Ladegaard og Jorden indlagt i dennes Vang.
Paa Resens Kort fra o.1670 er Lille Ladegaard tydeligt afsat; den har ligget, hvor nu Hillerødsholm er.15 Og endelig siger Jessen i sin Amtsbeskrivelse 1753, at Ølskøb laa omtrent, ,,hvor nu de saakaldte nye Huse er". Ølskøb blev nedbrudt i 1621, 16 og i det følgende Aar nævnes der
adskillige Arbejder paa dens Jorder. paa dens Mark, en ny Blegeplads indrettedes sammesteds Grøft~
r gravedes i Engene og Moserne i dens Vang, Buske og Tuer (ialt 16566) blev ryddet, og derefter blev Jorden i denne forbedrede Tilstand udlagt i syv Vange, som var opkaldt efter Ugedagene.17
Tirdagsskoven er endnu et Minde om denne lnddeling.18 ·
Tirdagsskoven er endnu et Minde om denne lnddeling.18 ·
Gerner19 skildrer Ølskøbs sidste Tid saaledes:
"Ja, end for Vesten laa en Landsby, som man kaldte
"Ølskøbing, hvilken blev, der Kongen det befalte,
"Den liden Ladegaard at lade rette ind,
"Nedbrudt og Jorden lagt did efter Kongens Sind.
"Den Jord blev særlig delt i syv adskilte Vange,
"Hver Dag i Ugen har en Vang sig til en Fange
"At vexle Kvæget om paa nyt forfrisket Græs,
"Naar man har høstet først i hver Vang sine Læs.
''Men hvad som afbrudt blev og kunde Bygning tjene.
''Det kom til Hillerød og sat paa den alene,
''Som kaldtes Bakken nu, saa kom det dog til Gavn,
''Som andres Skade var, dog alt i Kongens Navn.
side 32
Ingen kommentarer:
Send en kommentar